Det overordnede formål er at udvikle og implementere en ny og langt mere nøjagtig metode til bestemmelse af plantetilgængeligt fosfor (P) i landbrugsjord.
Metoden er baseret på teknologien "Diffusive Gradients in Thin films" (DGT), der for nylig i laboratorieforsøg på KU-LIFE har vist sig at kunne prædiktere plantetilgængeligheden af P langt mere præcis end den klassiske metode (kaldet Olsen-P metoden), der pt. anvendes i dansk jordbrug.
Målet er indefor en projektperiode på 3 år at implementere DGT som en innovativ teknologi til at optimere anvendelsen af P i jordbruget, for på den ene side at undgå overforbrug af en kostbar og ikke-fornybar naturressource samt på den anden side at undgå udbyttetab på grund af undergødskning med P. Herved bidrager projektet substantielt til at øge bæredygtigheden og minimere miljøpåvirkningen som følge af en reduceret P-udvaskning.
Resume
DGT-enheden, og den metodiske anvendelse af den, repræsenterer en komplet nytænkning af måden jordbrugets P-analyser gennemføres på. DGT-metoden efterligner, i langt højere grad end de eksisterende kemiske jordanalyser, diffusionsprocesserne der styrer transporten af P fra jordens mineraler til rodoverfladen. DGT-enheden består af to porøse vandige geler og et filter (se Tandy et al. 2011). Det yderste filter er i kontakt med jorden og holder jordpartiklerne ude, samtidig med at det lader P-ioner trænge igennem. Den midterste diffusive gel, lader P-ioner trænge igennem og er samtidig med til at opretholde en koncentrationsgradient mellem jordvæsken og DGT´en, der er styrende for at P-diffusionen sker. Det inderste lag er en jernoxidgel, der indeholder en nano-emulsion af mineralet goethit. Jernoxidet binder specifikt og med stor styrke P. DGT´en vil derfor virke som et reservoir, hvor P-koncentrationen på overfladen af den diffusive gel er uendelig lille. Det bundne P i gelen afspejler således hvor meget P, der potentielt kan mobiliseres og optages ved diffusion. De tre lag i DGT-enheden holdes sammen af en plasticholder (Ø 30 mm) med et vindue, hvor filteret kan komme i kontakt med jordprøven. Den nuværende udgave af DGT-enheden er en udviklingsmodel, der kun er praktisk anvendelig under laboratorieforhold, og den skal gennemgå videreudvikling før den kan kommercialiseres.